Kvindelandsholdet møder Finalnd i den første af to playoff-kampe om en plads i det øverste lag i Nations League.
I den forbindelse er der comeback til Stine Sandbech og Simone Boye.
For de to forsvarsspillere er det første landsholdsudtagelse, siden de begge blev mødre i 2024. Samtidig har Sandbech også kæmpet sig tilbage efter en alvorlig knæskade.
Derudover er der en ny kvinde i buret, når Danmark går på banen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Freja Thisgaard fra Fortuna Hjørring får debut for det danske landshold.
🇩🇰 Startopstillingen 🇩🇰Her er Kvindelandsholdets start 11'er til udekampen mod Finland 👊Comeback til Stine Sandbech og Simone Boye samt debut til keeper Freja Thisgaard.Se kampen på DR1 med optakt fra kl. 17.30. Kom så Danmark! #ForDanmark pic.twitter.com/BUmePgMpM5
— Fodboldlandsholdene 🇩🇰 (@dbulandshold) October 24, 2025
Kampen spilles uden landstræner Jakob Michelsen, der er blevet hjemme hos familien efter sin fars bortgang torsdag morgen.
Assistenttræner Johanna Rasmussen står i spidsen for Kvindelandsholdet, når kampen fløjtes i gang klokken 18:00.

Danmark (k)
UEFA Nations League A



































