






Chido Obi, William Clem og Jakob Vester var blandt de spillere, der fredag eftermiddag skulle forsøge at spille det danske U20-landshold i finalen ved træningsturneringen Revello Tournament i Frankrig.
Men de unge danske talenter måtte se sig besejret i semifinalen.
For efter tre sejre i gruppespillet viste Saudi-Arabiens U23-hold at være en for stor mundfuld for Danmark, der fik en forfærdelig start på opgøret.
Allerede efter tre minutter var danskerne bagud og blot seks minutter senere var stillingen 0-2.
Efter 20 minutters spil fik Gustav Christensen reduceret for Danmark, da FC Københavns William Clem erobrede en bold højt på banen, inden Ingolstadt-angriberen med et flot spark kom på tavlen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men umiddelbart før pausen var den danske defensiv igen alt for passiv, da Saudi-Arabien fik udbygget føringen.
Efter pausen blev det også til 1-4, inden indskiftede Julius Beck fik reduceret på et hovedstød efter oplæg fra Emil Rohd.
Dermed var der fortsat en smule spænding i opgøret i den sidste halve time.
Mark Strudals tropper pressede forgæves på, og fik kun scoret en enkelt gang yderligere, da Sønderjyskes Alexander Lyng eksekverede fra straffesparkspletten i tillægstiden.
Nederlaget betyder, at Danmark akkurat misser finalen i Maurice Revello Tournament og i stedet skal spille om en samlet tredjeplads.
Her møder de taberen af den anden semifinale, hvor Frankrig og Mexico mødes senere fredag.


Toulon Tournament
Danmark U20






































