Det danske landshold skal til EM, og det er der også en masse fans, der skal.
De danske landsholdsfans har revet 30.000 EM-billetter væk, og der er derfor udsolgt til Danmarks tre gruppekampe mod Slovenien, Serbien og England.
Nu oplyser DBU, at der bliver oprettet en dansk camp for fans i Bad Dürkheim, som ligger mellem Stuttgart og Frankfurt, hvor Danmark skal spille gruppekampe.
I campen vil der blive slået 1000 tomands-telte op, mens der også vil være aktiviteter, boder, storskærm og en badesø.
Desuden vil der også være shuttlebusser på kampdage til togstationen i Mannheim.
Artiklen fortsætter efter billedet

Campen vil være åben mellem den 15. og 21. juni, og det koster 7000 kroner, hvis man vil have telt til hele ugen, hvor Danmark spiller to gruppekampe.
En periode på tre overnatninger i telt i campen koster 4000 kroner. Man betaler samme pris, om man er en eller to personer, der bor i et telt, og der er altså derfor penge at spare, hvis man tager afsted sammen.
Danmark starter EM-kampagnen mod Slovenien den 16. juni. Herefter venter der et opgør mod England den 20. juni, mens gruppespillet bliver rundet af den 25. juni mod Serbien.
Kampen mod Serbien spilles på Allianz Arena i München.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
EM
Danmark
































