2025-01-17 11:36:00

Langt op til mændene: Kvinderne får flere penge

 Sidste hånd er ved at blive lagt på forhandlingerne om en ny landsholdsaftale for kvindelandsholdet, men der bliver stadig ikke lige honorering mellem mændene og kvinderne i landsholdsregi.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby

 DBU og Spillerforeningen forhandler på alle tangenter for at lande en aftale for kvinderne, der repræsenterer det danske landshold.

Den nuværende aftale står ellers først til udløb med årets udgang, men parterne har vist interesse i at få en ny, forbedret aftale forhandlet i hus, inden det danske kvindelandshold spiller årets første landskamp 21. februar mod Sverige på Odense Stadion.

Og der er optimisme at spore i kulisserne hos parterne.

- Jeg tror, vi kan blive færdige lige om lidt med en aftale. Vi forhandler ikke i medierne, men jeg kan godt sige, at indholdsmæssigt bliver det her en bedre aftale, end den der foreligger i dag, siger DBU-direktør Erik Brøgger Rasmussen og slår fast:

- Vi har de seneste fem år investeret markant flere penge i kvindelandsholdet. Vi kommer også til at øge investeringerne i alt det, der ligger rundt om kampene. Det er vigtigt, at man er skarp, når man går på banen, fastslår direktøren.

Skal kvinderne til at flyve privatfly, som mændene gør hver gang?

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Langt op til mændene: Kvinderne får flere penge
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det har de allerede gjort enkelte gange.

Men skal de gøre det hver gang i fremtiden?

- Det ved jeg ikke. De kommer i hvert fald ikke til at gøre det mindre i fremtiden, understreger Erik Brøgger Rasmussen uden altså

I efteråret 2023 lagde fodbolddirektør Peter Møller op til, at der skulle være en lige honorering mellem mænd og kvinder i fremtidige aftaler.

Peter Møller sagde i oktober 2023 til Ekstra Bladet:

- Vi (DBU, red.) synes, at der skal være en lige honorering mellem mænd og kvinder. Men der er også en modpart på den anden side af bordet, der skal spille ind i det, sagde fodbolddirektør Peter Møller med henvisning til Spillerforeningen, der er modparten i forhandlingerne.

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix.

Men der kommer langtfra til at være en lige honorering i den aftale for kvindelandsholdet, som er på trapperne mellem DBU og Spillerforeningen.

Mændene indgik en landsholdsaftale sidste forår, hvor de gav afkald på stigninger i honoraret udover de normale inflationsreguleringer, men der kommer stadig til at være stor afstand mellem, hvad mændene modtager og hvad kvinderne får for at spille på landsholdet.

Der er også mange millioner til forskel på, hvad mændene og kvinderne generer af indtægter til DBU. For mens herrelandsholdet har en tv-aftale, der årligt generer i niveauet 110 mio. kr. fra TV 2, kaster kvindeaftalen med DR ikke mange kroner af sig. DBU har i regnskabsåret for 2023 bogført et beløb på 1,6 mio. kr.

- Dialogen med Spillerforeningen er markant bedre nu, end i 2017, hvor vi havnede i en konflikt. Dengang havde vi heller ikke en fodbolddirektør. Jeg tror, at Peter Møller er en del af den gode dialog, vi oplever nu, vurderer DBU’s formand, Jesper Møller

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce