U18-landsholdet har fået ny landstræner.
DBU har offentliggjort, at Lasse Stensgaard overtager posten.
De fortæller , at de ser frem til samarbejdet med Stensgaard.
- Jeg er glad for, at vi nu kan byde Lasse velkommen i teamet af landstrænere. Han er en træner, der passer godt ind i DBU, både med hans tilgang til spillet og hans grundighed, men også med hans menneskelige kompetencer, hvilket har gjort det til en let beslutning at ansætte Lasse.
- Jeg glæder mig til at se ham i aktion og være med til at opleve, hvordan han kan løfte de unge spillere til et nyt niveau, siger Kenneth Heiner, der er Talent- og Udviklingschef i DBU.
Artiklen fortsætter efter billedet

Stensgaard, der tidligere har været cheftræner i Vendsyssel FF og assistenttræner i AaB, glæder sig også til samarbejdet.
- Jeg er rigtig glad for at have fået denne mulighed for at træne nogle af de bedste mandlige talenter, vi har i Danmark.
- Det er en stor ære for enhver træner at kunne træne et landshold, så det er en opgave, jeg ser meget frem til og glæder mig til at komme i gang med, siger Lasse Stensgaard.
DBU meddeler, at Stensgaards første opgave som landstræner bliver til september, hvor U18-landsholdet er med i en turnering i Sverige.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Danmark
































