Det danske landshold tilbragte natten til lørdag i byen i København, men der var én, der måtte tage tidligt hjem igen.
For efter fredagens sejr over Slovenien fik 23-årige Matt O’Riley en helt særlig besked af Kasper Hjulmand.
Han skulle starte inde mod Nordirland og dermed få sin debut på det danske A-landshold.
- Han sagde bare, at jeg skulle spille mandag, og så kunne jeg ligesom mentalt forberede mig og være klar. Jeg var meget glad, fortæller Matt O’Riley efter nederlaget mod Nordirland.
Af den grund fik den heller ikke fuld gas i det københavnske natteliv, hvor landsholdet fejrede, at kvalifikationen til EM var i hus.
- Jeg var med holdet i byen, men jeg tog tidligt hjem, fordi jeg vidste, jeg skulle spille.
Irriteret og stolt
Efter mandagens nederlag var det en lidt splittet O’Riley, der mødte den danske presse.
På den ene side havde han netop tabt en landskamp, på den anden side havde han for første gang stået og sunget med på nationalmelodien i en A-landskamp.
- Det er svært at sige så meget efter en kamp, man taber. Men det var min første landskamp, og det er jeg stolt over.
Inden fløjten lød, var der også lidt nerver at spore hos Ceitic-spilleren, men de forsvandt hurtigt igen.
- Selvfølgelig var jeg lidt nervøs før kampen, men det er normalt, og da jeg så først spillede, var jeg ikke nervøs, fortæller O’Riley, der dog er ærgerlig over især én aktion i kampen.
- Det var lidt irriterende, at jeg laver en pasning, og så laver de et mål i den anden ende. Men det er, hvad der kan ske.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


EM
Danmark


































