Simon Kjær er gået på fodboldpension.
Den tidligere landsholdsanfører startede ugen ud med at meddele, at han havde valgt at stoppe sin karriere med øjeblikkelig virkning.
Kjær havde været uden klub siden i sommer, hvor han forlod AC Milan, og siden var der stille omkring den danske stjerne.
I et interview med TV 2 afslører Kjær dog nu, at han havde tilbud fra klubber rundt i Europa, og dermed kunne karrieren godt have været fortsat.
- Jeg har haft muligheder i de fem største ligaer og for at spille Champions League, Europa League og Conference League. Det er ikke, fordi jeg har manglet muligheder i den forstand. Men det handler også meget om, hvilken rolle man bliver tildelt, siger Simon Kjær til TV 2.
Der skulle noget helt specielt til, før Kjær ville have takket ja til et tilbud.
Artiklen fortsætter efter billedet

Der var nemlig kun en række klubber i europæisk fodbold, som han kunne se sig selv i. Det går han dog ikke i dybden med i interviewet.
35-årige Simon Kjær har da også prøvet en del i sin karriere.
Danskeren var blandt andet forbi La Liga, Ligue 1, Bundesligaen og Serie A, hvor han i Italien vandt sin eneste titel.
Det skete sammen med AC Milan, da man snuppede Serie A-trofæet tilbage i 2022.
Nu vil Simon Kjær blot se tilbage på sin karriere og nyde livet med sin familie.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Danmark































