2025-11-19 20:48:37

August Priske er årets angriber i Allsvenskan

August Priske har vundet prisen som årets angriber i Allsvenskan.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

August Priske har brændt den bedste svenske række af.

Han satte hele 18 scoringer ind og blev dermed delt topscorer i Allsvenskan.

Djurgården-danskeren kan onsdag aften lade sig hylde efter den fornemme sæson.

August Priske har nemlig vundet prisen som årets angriber i Allsvenskan.

Stemmerne kommer fra samtlige anførere i ligaen med minimum 15 kampe spillet. Derudover har en række journalister også stemt.

Artiklen fortsætter efter billedet

Allsvenskan -August Priske er årets angriber i Allsvenskan
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

De har altså peget på den danske U21-spydspids som den bedste.

August Priske har vundet prisen foran Abdoulie Manneh fra Mjällby og Ibrahim Diakite fra Gais. 

Sidstnævnte delte han topscorertitlen med.

Ved kåringen skal årets målmand, årets forsvarsspiller, årets midtbanespiller, årets angriber, årets cheftræner, årets unge spiller og årets spiller findes.

Sensationsmestrene fra Mjällby AIF har en spiller nomineret i alle kategorier.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce