


Johan Larsson indstiller sin aktive spillerkarriere, når Allsvenskan-sæsonen om én runde rinder ud.
Det blev bekræftet i starten af oktober, og søndag spillede den tidligere Brøndby-anfører så sin sidste hjemmekamp for Elfsborg.
Larsson fik lov at gå på banen hånd i hånd med sine børn, der sammen med hovedpersonen selv kunne nyde en flot tifo, som du kan finde nederst i denne artikel.
- Jeg prøvede virkelig at være kedelig og skubbe det fra mig, men så indså jeg, at det ville blive sindssygt hårdt, når jeg først var der, så timerne op til samlingen var næsten de værste, hvis jeg skal være helt ærlig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når jeg først spiller, så spiller jeg. Selvfølgelig hørte jeg, hvor meget de sang om mig, fortæller Larsson til TuttoSvenskan, der fangede ham over telefonen på YouTube.
- Jeg prøvede at tage så meget som muligt ind af alt omkring – både tifoen og alt det dér – men selvfølgelig, når man kommer ud i spillertunnellen, og mine to drenge står der og venter og skal følge med ud... Så er det svært på nogen måde at forsøge at være sej.
Johan Larsson går ud som en kæmpe legende hos Elfsborg, hvor han forud for sidste opgør i karrieren har rundet 360 optrædener.
I Brøndby-trøjen blev det ad to omgange til 182 kampe.
Mycket känslor i söndags 🟡⚫️📺 Nu kan du se hela avtackningen på Elfsborg Play__________#vitillsammans #elfsborg #borås pic.twitter.com/MTTAx5cW1c
— IF Elfsborg (@IFElfsborg1904) November 4, 2025

Elfsborg
Allsvenskan

































