Nej.
Så klart lyder svaret fra den midlertidige engelske landstræner Lee Carsley, når han bliver spurgt ind til, om Thomas Tuchel har haft en finger med i spillet omkring de 26 spillere, der udgør den engelske trup til de to forestående Nations League-kampe.
- Han har ikke haft nogen indflydelse på udtagelsen af truppen. Jeg har sendt ham en tekstbesked for at lykønske ham.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han viser stor respekt for det arbejde, jeg udfører. Jeg ser dette som et kæmpe privilegium, den tillid, som FA har vist mig og mit team, fortalte Carsley videre på pressemødet i forbindelse med udtagelsen torsdag.
Thomas Tuchel starter til januar som ny engelsk landstræner, og han har fået kontrakt 18 måneder frem.
Det betyder samtidig, at Lee Carsley fortsætter som midlertidig landstræner frem til årsskiftet. Efter det vender han tilbage til U21-landsholdet.

England
UEFA Nations League B





































