Nicolai Boilesen takker af.
Efter 15 år som professionel har forsvarsspilleren valgt at lægge støvlerne på hylden.
Til sidst var det knæskaderne, der tvang ham til at sige endegyldigt stop, og nu glæder Nicolai Boilesen sig til at finde ud af, hvad der skal ske.
Han ved nemlig endnu ikke selv, hvad fremtiden bringer.
Det fortæller Boilesen til den skrevne presse efter annonceringen af sit karrierestop.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er både skræmmende og spændende at tænke på, men jeg glæder mig til at se, hvad det næste kapitel bliver.
- Det kan godt være, at jeg går på fodboldpension, men jeg er trods alt kun 33 år i forhold til det, der forhåbentlig skal være et langt og lykkeligt liv.
- Der er nogle muligheder lige nu, og jeg glæder mig til at se, hvad det ender med.
Nicolai Boilesen nåede som aktiv at opnå stor succes for både Ajax og FC København, og selvom han i løbet af sin karriere har været ramt af flere slemme skader, stopper han karrieren med et smil på læben.
Han lægger dog ikke skjul på, at det er specielt at have spillet sin sidste kamp som aktiv, og det er da heller ikke sikkert, at danskeren er helt færdig med den verden, han har været en del af det meste af sit liv.
- Det kunne sagtens være. Det er jeg bestemt ikke afvisende over for, lyder det, inden han senere åbner lidt mere op.
- Mon ikke, at det ikke er sidste gang, at I ser mig inden for fodboldverdenen.
Nicolai Boilesen nåede i løbet af ni år i FC København at spille 187 kampe for klubben.
Her kan han prale af fire danske mesterskaber og en enkelt pokaltitel.
Nicolai Boilesen bliver hyldet i Parken på søndag til Superliga-sæsonens sidste hjemmekamp.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga





































