B.T. skriver mandag, at FC København forhandler med franske Lille omkring Hakon Haraldsson, og nu melder FCK ud om sagen.
I en selskabsmeddelelse oplyser Parken Sport & Entertainment, at FCK har modtaget et tilbud på Hakon Haraldsson fra en fransk klub. Det fremgår ikke hvilken fransk klub, der er tale om.
I meddelelsen står der videre, at der i øjeblikket ikke pågår forhandlinger mellem parterne.
Artiklen fortsætter efter billedet

B.T. skriver i deres artikel, at klubberne forhandler om en pris på omkring 112 millioner kroner på 20-årige Haraldsson, der har kontrakt til 2027. Han forlængede for tre måneder siden med FCK.
FCK hentede Haraldsson i sommeren 2020 fra islandske AI Akranes, og siden er det blevet til 58 førsteholdskampe for hovedstadsklubben. Han har scoret ni mål og leveret otte oplæg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga


































