Det vrimler med overskæg i FC København i disse uger.
For i bedste Movember-stil har en række spillere og personer i staben valgt at få sig et moustache, ligesom man i klubben har valgt at samle penge ind til et godt formål.
Det fortæller Andreas Cornelius, der er en af dem, der lige nu rocker et overskæg sammen med blandt andre Elyounoussi, Lerager, Robert, Mattsson, Claesson og Meling.
- Det er jo Movember. Det er noget, vi har kørende her på holdet for at sætte fokus på blandt andet prostatakræft og testikelkræft. Og så synes vi jo også bare, at det er lidt sjovt at rende rundt og ligne nogle idioter i en hel måned.
- Så har vi også vores egen indsamling, hvor vi samler penge ind og giver det til det formål, siger den 31-årige angriber med et smil på læben.
Andreas Cornelius er dog ret overbevist om, at skægget ikke kommer til at være noget, han vil holde fast i fremover.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes ikke selv, at jeg ser for godt ud. Jeg føler, jeg render rundt og ligner en strisser. Det er lidt sløjt, haha.
- Jeg regner ikke med, at det bliver noget permanent. Det bliver jo endnu værre herfra. I løbet af de sidste ti dage tror jeg, det bliver rigtig grimt.
Overskæg eller ej glæder den danske angriber sig til gengæld over, at han nu for alvor er begyndt at være i en god fysisk forfatning efter et hav af skader.
Nu handler det om at bygge på, så han efter vinterpausen kan tage næste skridt.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga



































