Lørdag klokken 17:00 danner Parken rammen for opgøret mellem FC København og FC Nordsjælland.
En uge senere spiller Jacob Neestrups tropper igen på den ellers uvante Superliga-dag.
Lørdag d. 21. drager FCK således til Fyn, hvor OB er modstanderen i en vigtig kamp om pladserne i top-6, og der er en ganske god grund til, hvorfor københavnerne to uger i streg skal spille på en lørdag.
Da kampprogrammet for Superligaens runde 19-22 skulle lægges, var det endnu ikke vist, om FCK ville gå videre i Champions League.
I så fald havde de to efterfølgende tirsdage været mulige CL-kampdage for FCK, og derfor blev deres Superliga-kampe lagt om lørdagen for at give klubben luft inden de eventuelle vigtige kampe i Europa.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det bekræfter Turneringschef i Divisionsforeningen, Troels K. Jensen, til Bold.
FC København havde helt frem til sidste spillerunde mulighed for at avancere i Champions League, men et 1-4-nederlag til FC Barcelona spændte ben for drømmen.
Neestrups mandskab sluttede derfor på 31. pladsen i ligafasen, hvor de hentede otte point.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
FC København
3F Superliga
































