2026-07-25 19:59:51

5 i fokus: Havde Mortensen fortjent mere respekt?

Der var lagt i kakkelovnen til et hadsk opgør mellem rivalklubberne, AGF og Brøndby IF, lørdag aften på Ceres Park Vejlby. Det var også til at fornemme, da der var buh-råb til Mortensen, hårde tacklinger og spændinger mellem de to fangrupperinger. Her er Bolds fokuspunkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Ceres Park Vejlby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

AGF

1 - 1

BIF

Patrick Mortensen skiftede over sommeren til rivalerne fra Brøndby IF. Et skifte, der ikke var populært, og det var også til at høre på Ceres Park Vejlby lørdag aften, hvor den tidligere anfører var vendt tilbage til sin tidligere hjemmebane.

Mortensen blev mødt af buh-råb i flere situationer, men angriberen tog det hele med et smil, og lignede længe, at han og resten af Brøndby ville trække det længste strå.

Det fik forsvarsspilleren, Luis Binks, dog spoleret i de døende minutter med en torskedum aktion, der gav et straffespark til hjemmeholdet, som Kristian Arnstad sparkede usvigeligt sikkert i kassen.

Her er Bolds fokuspunkter.

Anføreren gik forrest
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Havde Mortensen fortjent mere respekt?
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Det blev tidligere på måneden offentliggjort, at Kristian Arnstad var ny anfører i det aarhusianske. I lørdagens kamp mod rivalerne fra Brøndby IF debuterede han som anfører i 3F Superligaen. Der kunne ikke være en bedre måde at gå forrest på, end det han gjorde. Da hele Aarhus havde brug for ham, leverede han og sparkede straffesparket usvigeligt sikkert i kassen. Det var der brug for, for ellers havde sæsonstarten set skidt ud for AGF.

Havde den tidligere anfører fortjent mere respekt?
Spiller fra udeholdet i fokus

Der var ikke meget kærlighed fra den tidligere hjemmebane til Patrick Mortensen, som nåede otte sæsoner for De Hviie og bar anførerbindet i mesterskabssæsonen. Mortensen blev inden opgøret hyldet for sine optrædener, og det udløste mestendels buh-råb, selvom der også var anerkendende klap. Målræven tog dog hele situationen med et stort smil, da han nok også havde set den komme.

Skrækmodstanderen
Statistik i fokus

Det er ikke blevet til mange sejre i de seneste sæsoner for Brøndby i rivalopgørene mod AGF. Over de sidste ti kampe er det nemlig kun blevet til to sejre, og det må derfor nok siges at være en vanskelig modstander for BIF. Den byld skal der forsøges at få hul på, hvis forhåbningerne er at spille med om guldet. Det lykkedes dog ikke i lørdagens kamp, hvor Brøndby lignede et helt nyt hold, som havde svært ved at finde ind i relationerne. 

’Alle De Hviie skal dø’
Fans i fokus

Hjemmeholdets stemningsafsnit på Ceres Park Vejlby var lukket. Det ødelagde dog ikke stemningen, da hjemmebanepublikummet var livlige som altid. Rivaliseringen mellem de to klubber blev da også tydelig efter et hjørnespark, hvor der blev kastet noget efter Kristian Arnstad fra udebaneafsnittet. Det udløste tilråbene fra hjemmepublikummet: ’Vi er mestrene…’, som blev mødt af tilråbet: ’Alle De Hviie skal dø’ fra udebaneholdets tilskuere.

Nørgaards succesfulde premiere blev stoppet af kæmpe fejl
Træner i fokus

Thomas Nørgaard stod for første gang i spidsen for Brøndby IF i 3F Superligaen. Rent resultatmæssigt var det en bestået debut, men det startede godt nok skidt for gæsterne, som var heldige med ikke at indkassere i første halvleg. I anden halvleg blev der dog rettet op på det, og det lignede langt henad vejen, at BIF skulle få maksimalt udbytte ud af kampen. Det blev dog stoppet af en torskedum aktion fra Luis Binks.

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

AGF

1 - 1

BIF

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce