



En kalkuleret risiko.
Det var, hvad FC København løb i slutningen af i vinterens transfervindue, hvor Munashe Garananga blev udlejet til Hibernian, og måske er det ved at bide FCK i røven.
Til lørdagens 2-2-kamp mod OB var Junnosuke Suzuki ude, så Jacob Neestrup kun havde Gabriel Pereira og Pantelis Hatzidiakos af naturlige midstoppere at placere i det centrale forsvar.
Sidstnævnte var i karantænefare før kampen, og i de døende sekunder af opgøret på Nature Energy Park fik Hatzidiakos et gult kort.
Det fremgår af DBU’s hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi skal have løst stoppersituationen, for vi har én stopper til rådighed på søndag, så den situation er vi også lige i, siger Jacob Neestrup til Bold og resten af den skrevne presse i Odense.
. Vi fik et gult kort til sidst, så vi må se, om vi kan nå at få bragt Suzuki tilbage, så der er lidt at tænke over, og det er vi jo blevet vant til, så vi skal nok få det løst.
Neestrup tænker ikke ret meget om Sune Smith-Nielsens udtalelser om at løbe en kalkuleret risiko ved kun at have tre stoppere.
- Jeg tænker, at vi skal have løst et problem, der er, så det må vi få gjort.
Problemerne vokser
Da FC København offentliggjort kamptruppen mod OB, var Birger Meling fraværende grundet karantæne, mens Magnus Mattsson, Rodrigo Huescas, Andreas Cornelius, Elias Achouri og Junnosuke Suzuki var ude 'på grund af skader eller sygdom'.
FCK meddelte samtidig, at forsvarstalentet Graham Ankamafio har brækket foden og står foran i hvert fald to måneders pause.
Efter kampen i Odense kunne Jacob Neestrup ikke komme det meget nærmere, i forhold til hvem der er ramt af sygdom og skader, og hvad udsigterne er.
- Nej, det kan jeg ikke, og vi har måske også fået lidt mere nu her med sygdom i løbet af de sidste to dage. Jeg tænker, at vi må kigge på det i løbet af ugen, og så må jeg se, om jeg kan være mere konkret der.
Jacob Neestrup vidste umiddelbart efter 2-2-kampen ikke, om der var kommet yderligere skader i det opgør.
- Måske, måske ikke. Jeg ved det ikke endnu.
FC København tager imod Randers på søndag i sidste grundspilsrunde, men i skrivende stund kan de forsvarende mestre ikke selv afgøre, om FCK skal slutte i top-6 eller ej.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
FC København
3F Superliga


































