2025-04-28 16:07:05

Huescas erkender sig skyldig - må vente på dom

FCK-spilleren Rodrigo Huescas erkender sig skyldig i vanvidskørsel, men må vente på sin dom, der først afsiges om en uge. Det står klart efter mandagens retssag i Københavns Byret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Københavns Byret
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - første semifinale

FT

VFF

0 - 1

FCK

FC København-spilleren Rodrigo Huescas må vente på sin dom.

Mexicaneren har mandag erkendt sig skyldig i vanvidskørsel, men efter retssagen i Københavns Byret står det klart, at der først bliver afsagt dom om en uge – altså på mandag klokken 13.00.

21-årige Huescas blev natten til den 25. januar stoppet af politiet og målt til at køre mindst 111 kilometer i timen på Kalvebod Brygge, hvor hastighedsgrænsen er 50 kilometer i timen.

Anklager Sara Groth vurderede, at det er fast praksis at idømme 20 dages ubetinget fængsel for at køre mindst 100 procent for stærkt. Derudover bør manglende dansk kørekort koste en bøde og en frakendelse af kørekortet i tre år, lød det.

Anklageren har desuden nedlagt påstand om, at Huescas skal udvises fra Danmark og idømmes et indrejseforbud i fire år.

FCK-spillerens forsvarsadvokat, Andro Vrlic, nedlagde påstand om en betinget dom, blandt andet på grund af tilståelsen fra Huescas - og dermed frifindelse af udvisning og frifindelse af konfiskation af bilen.

Han lagde blandt andet vægt på, at overtrædelsen ikke nødvendigvis bør føre til ubetinget fængsel, da der tidligere har været lignende sager, som er endt med en betinget dom.

Derudover er der ifølge forsvareren ikke tale om en forsætlig handling fra Huescas, ligesom han ikke tidligere er straffet, hvilket blandt andet bør tale imod udvisning, lød det.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Huescas erkender sig skyldig - må vente på dom
Foto: Martin Sylvest/Martinsylvest/Ritzau Scanpix

Dommen afsiges på mandag uden et retsmøde klokken 13.00. Herefter bliver der udsendt en pressemeddelelse klokken 15.30.

Havde ikke dansk kørekort
I Københavns Byret kom det mandag frem, at Huescas ikke havde et gyldigt dansk kørekort på tidspunktet for vanvidskørslen – kun et mexicansk kørekort.

Huescas’ mexicanske kørekort skulle laves om til et dansk af slagsen inden for 180 dage efter ankomst til Danmark.

Da han blev stoppet af politiet den 25. januar, havde han befundet sig i Danmark i 184 dage, hvorfor kørekortet ikke var gyldigt.

En regel, som Huescas ikke var opmærksom på, fortalte han i retten. FCK-spilleren var heller ikke bekendt med fartgrænsen på 50 km/t.

Huescas, der i forbindelse med vanvidskørslen ikke var påvirket af alkohol eller stoffer, fortalte desuden, at han fortrød sine handlinger meget, og at han vil indordne sig reglerne i Danmark, hvis han får lov at blive i landet.

FCK's kontraktansvarlige, Daniel Morfid, oplyste derudover i retten mandag, at klubben i bagklogskabens lys ikke har været gode nok til at oplyse Huescas om reglerne vedrørende ombytning af kørekort i Danmark.

Begrænset tilknytning til Danmark
Anklager Sara Groth fortalte, at Huescas har tjent knap to millioner kroner i FCK i år, og at den leasede BMW på den baggrund skulle konfiskeres.

Anklageren understregede også, at Huescas' tilknytning til Danmark er begrænset, hvilket kan få betydning i forhold til en eventuel udvisning.

Han er ikke gift, og hans kæreste er kun i Danmark tre måneder ad gangen på grund af de gældende regler.

Anklagerens hjemmel i forhold til udvisning er, at Huescas er mexicansk statsborger og har haft et lovligt ophold i Danmark i under fem år.

Samtidig taler Huescas ikke dansk eller har familie i livet, ligesom forholdet til hjemlandet Mexico er godt, lyder det.

Kravet om udvisning gælder både ved en betinget og ubetinget dom.

Agent frygter erstatningskrav
Det kan få kæmpe konsekvenser for Huescas, hvis han ender med at blive udvist af Danmark.

Foruden at han kan få overrevet sin kontrakt med FCK, vil han også miste sin sponsoraftale med Adidas, ligesom hans fremtid på det mexicanske landshold er i fare, lød det.

Huescas' forsvarsadvokat, Andro Vrlic, lagde ved mandagens retssag vægt på, at der ikke var adgang for gående eller cyklister på det sted, hvor mexicaneren blev stoppet af politiet.

Fartgrænsen blev i 2022 sænket fra 60 til 50 km/t, lød det videre.

Forsvarsadvokaten læste desuden op fra en udtalelse fra Huescas' agent, Alejandro Garcia, som ytrede, at en eventuel udvisning kunne ødelægge mexicanerens karriere.

Agenten vurderer desuden, at FCK - i tilfælde af udvisning - vil kunne kræve erstatning på mindst to millioner dollars - cirka 13 millioner danske kroner.

Hjemmesiden Transfermarkt har vurderet Huescas' værdi til at være fem millioner euro - 37,5 millioner kroner - og derfor frygter agenten, at FCK vil kræve dét.

FCK afventer
Huescas må dog vente en uge på at få sin dom, da den først afsiges på mandag.

Mens sagen har stået på, har FC København valgt at håndtere sagen internt.

Sportsdirektør Sune Smith-Nielsen og to ansatte fra FCK's kommunikationsafdeling var mandag mødt op i retten sammen med Huescas.

FCK oplyser mandag til Bold, at de først vil sætte sig ned og snakke dommen igennem, før de melder noget ud.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - første semifinale

FT

VFF

0 - 1

FCK

Annonce

55 kommentarer

Se kommentarer
Annonce