2023-06-26 12:06:07

Neestrup er uenig: Isak har ikke været dårligt behandlet

Jacob Neestrup forstår Isak Bergmann Johannessons frustrationer over ikke at spille mere, end han gør, men FCK-træneren afviser, at islændingen skulle være blevet behandlet dårligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på 10'eren
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCK

2 - 1

SIF

20-årige Isak Bergmann Johannesson langede i landskampspausen ud efter FC København.

Midtbanetalentet er ikke tilfreds med sin behandling, men Jacob Neestrup genkender ikke, at han skulle være blevet behandlet dårligt.

- Jeg kan sige, at det tænkte jeg selvfølgelig ikke. Det var jeg da ikke glad for at læse, for jeg havde givet Isak en krammer et par dage inden. Isak har ikke været dårligt behandlet i FC København, slår Neestrup fast.

- Vi har, synes jeg selv, haft den største respekt for, at han er havnet i en svær situation. Jeg kan godt forstå, at han har været frustreret og er frustreret over manglende spilletid, for det er en knægt, som gør alt, hvad han kan, for at forbedre sig.

- Han føler sig, et eller andet sted også fair, berettiget til mere spilletid, men behandlingen, han har fået, kan jeg 100 procent stå inde for. Vi behandler alle spillere i FC København ordentligt. 

- Det gør vi med dem, der spiller hver gang, dem, der spiller hver anden gang, og det gør vi også med dem, der har spillet i mindre grad, end Isak har, siger Neestrup.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Neestrup er uenig: Isak har ikke været dårligt behandlet
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FCK-træneren har ikke talt med Isak Bergmann Johannesson siden islændingens interview, men han vil ikke sige, at han skulle have holdt sig væk fra medierne med den slags udtalelser.

- Nej, vi har ikke nogen ambition om, at spillerne skal holde sig fra medierne. Vi har også hellere end gerne ville have, at Kamil (Grabara, red.) skulle stå til rådighed for jer de sidste syv-otte måneder. 

- Vi har ingen ambition om, at nogen spillere skal holde sig fra medierne, og så synes jeg heller ikke, vi skal gøre det værre, end det er. Det er en ung spiller, der, hver dag han er mødt på arbejde i FC København, har gjort sit bedste for os og sig selv.

- Han har været skuffet over manglende spilletid, hvilket jeg godt kan forstå, men jeg kan 100 procent stå inde for, at han er blevet behandlet ordentligt af os alle sammen, understreger Neestrup.

I den forgangne sæson fik Isak Johannesson i alt 33 kampe, men det samlede antal minutter på 1.262 viser, at mange af dem var indhop.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCK

2 - 1

SIF

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce