FCK er godt i gang med forberedelserne til den nye sæson, hvor de er i gang med anden fase af pre-season.
Efter opstarten på træningsanlægget Nummer 10 er klubben taget på en otte dages træningslejr i Østrig.
Om forberedelserne til den nye sæson udtaler Bo Svensson sig til FCK TV.
- Vi skal sætte en høj standard og hele tiden forsøge at blive bedre, og når man har præsteret seks gode træningspas, så bliver det forventet, at det syvende også skal sidde i skabet.
- Det er forskelligt, hvad vi træner på de enkelte dage, men generelt er det jo hele vores spil, som skal se mere intenst ud, både med og uden bold og i omstillingsfaserne.
- Det er selvfølgelig også dødboldene med Kristoffer Wichmann, hvor vi har god tid hernede til at give det en masse opmærksomhed.
Artiklen fortsætter efter billedet

Svensson mener, at der var fremgang i præstationerne over foråret. Han ønsker samtidig at løfte spillet et niveau yderligere.
- Når jeg ser tilbage på de ti kampe i foråret, hvor jeg stod i spidsen, var der noget, vi gjorde rigtig godt, og noget vi gjorde okay, men gerne vil gøre på et højere niveau.
- Vores spil med bolden var godt, især når modstanderen stod i blok, og så synes jeg, vi havde lidt problemer med at komme ud, når vi blev presset højt, så den fase arbejder vi lidt på, og der er også noget omkring vores høje pres og vores forsvarsspil, udtaler Svensson.
FCK starter 3F Superliga-sæsonen den 26. juli, hvor de møder Lyngby hjemme i Parken.

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige
Hattrick | Afsnit 129Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

FC København
3F Superliga


































