Der har været knald på FC Københavns træninger de seneste dage.
Det er der stort set altid.
Men alligevel har det hele været en smule anderledes siden i tirsdags, hvor spillerne for første gang blev dirigeret af Bo Svensson.
Den nye cheftræner har på trods af den aktuelle krise oplevet en energisk FCK-trup, der gerne vil vise sig frem - og det skal udnyttes.
Det fortæller Bo Svensson til den skrevne presse efter fredagens træningspas.
- Når der kommer ny træner, så er det også en chance for alle for at vise sig frem.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er naturligt, at der sker et eller andet på den front. Vores opgave er så bare at kunne holde det over længere tid, siger han.
I det hele taget oplever Bo Svensson ikke en trup, der er ramt af den største krise i nyere tid.
- Det har været et positivt indtryk de første tre dage. Det er både energien uden for banen, og det er også det, jeg har set til træning.
- Vi prøver at tage fat i så mange ting som muligt, men vi ved også godt, at vi ikke med et fingerknips kan sørge for, at alt står snorlige. Men jeg er fortrøstningsfuld.
- Jeg har set nogle gode ting, og så gælder det om at frigøre noget energi og glæde sig til det, der sker på søndag klokken 18.00 mod Silkeborg, fortæller Bo Svensson.
FC København indtager aktuelt en ottendeplads i Superligaen med seks point ned til nedrykningsstregen.

Make VM Great Again - Jacob Taarnhøj Gæster Studiet!
Drømmeklubben | Afsnit 4Har du nogensinde været så ked af det, at du er gået på A-Bar? Ved Infantino, hvem Messi er? Giver hydration breaks egentlig flere mål?
Læs mere
FC København
3F Superliga





































