2025-05-25 13:19:45

Krasnodar er russisk mester for første gang

FC Krasnodar er russisk mester for første gang i klubbens historie, og dermed er Zenit vippet af tronen efter flere års dominans.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det russiske mesterskab blev lørdag afgjort, og for første gang i syv år er det ikke Zenit, der løber med guldet.

Med en 3-0-sejr hjemme over Dynamo Moskva kunne Krasnodar nemlig juble over klubbens første mesterskab nogensinde.

Det ene mål i sejren blev scoret af colombianske Jhon Cordoba, som har spillet en årrække i tysk fodbold for henholdsvis FC Köln, Mainz og Hertha Berlin.

Dermed slutter Krasnodar ét point over netop Zenit, der er væltet af tronen efter seks titler i træk.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Krasnodar er russisk mester for første gang
Foto: Sergey Pivovarov/Reuters/Ritzau Scanpix

Krasnodar blev stiftet i 2008 og blev nummer to sidste sæson. Klubben har desuden været i pokalfinalen i 2014 og 2023 – begge gange er det endt med nederlag efter straffesparkskonkurrence.

Krasnodar kan dog ikke se frem til at spille europæisk fodbold trods mesterskabet, da de russiske klubber og det russiske landshold som bekendt er udelukket fra de europæiske turneringer som følge af landets invasion af Ukraine i 2022.

UEFA-præsident Aleksander Ceferin udtalte sidste måned, at russiske klubber igen kunne spille med i de europæiske turneringer, når krigen i Ukraine var slut.

Annonce

26 kommentarer

Se kommentarer
Annonce