
FC Midtjyllands Lee Han-beom havde en voldsom statistik.
I 47 kampe i streg for FCM og landshold gik den sydkoreanske stopper fra banen uden at tabe.
Det stoppede dog, da FC Midtjylland led et nederlag i overtiden mod Sønderjyske den 23. november.
Efter FCM's sejr over Genk var Lee til rådighed for pressen, og her blev han spurgt ind til, at han nu har prøvet at tabe som FCM-spiller.
- Efter kampen var jeg en smule sur, for jeg havde håbet, at jeg kunne komme op på 50 kampe i streg, men det er sådan, fodbold er.
- Jeg vil bare prøve igen, og jeg håber, at jeg kan komme op på 50 kampe, lyder det fra forsvarsspilleren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 23-årige stopper har indtil videre leveret flot for FCM i denne sæson, og selv om sydkoreaneren havde svært ved engelsk, da han kom til Danmark, er han blevet langt bedre til at kommunikere med sine holdkammerater.
Efter torsdagens opgør satte han ord på, hvad han har gjort for at blive bedre til engelsk.
- Jeg har ikke engelstimer længere, fordi vi har så mange kampe.
- Før var det to gange om ugen sammen med Franculino og Osorio, men de er ikke gode til det. Jeg er bedre end dem, siger Lee med et grin.
I alt står Lee noteret for 43 kampe for FCM. Forsvarsspilleren har scoret et mål og lavet to oplæg for klubben.

Stage vil være landsholdstraktor
Hattrick | Afsnit 63I et stort interview med Bold taler Jens Stage nu ud om sit forhold til både AGF og FCK – og sætter samtidig ord på sin rolle i landsholdshierarkiet.
Læs mere

FC Midtjylland
Europa League































