36 stykker pyroteknik.
Så meget nåede FC Midtjyllands hjemmepublikum at få antændt klokken 16:58 - altså akkurat to minutter inden, at sidste 3F Superliga-kamp mod Randers skulle afvikles.
Det har nu fået konsekvenser, for DBU’s disciplinærinstans har tirsdag eftermiddag idømt midtjyderne en bøde på 35.000 kroner.
Ligeledes bliver FCM frataget retten til at fylde Sydtribunen på MCH Arena med mere end 50% af kapaciteten til første hjemmekamp i den nye 3F Superliga-sæson, hvor OB kommer på besøg.
I sidste spillerunde afviklede FC Midtjylland deres kamp mod Randers på samme tid, som FC København tog imod FC Nordsjælland.
Artiklen fortsætter efter billedet

Således kunne det have været en fordel for FCM, hvis egen kamp var forsinket, og man således kunne følge med i det, der skete i Parken.
Forsinkelsen endte dog ikke med at betyde det store, for FCK sikrede mesterskabet på hjemmebane.
FC Midtjylland er langt fra den eneste 3F Superliga-klub, der tirsdag er blevet idømt en bøde efter brug af pyroteknik. AGF har blandt andre nemlig også fået en tur, hvilket du kan læse mere om her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga





































