2026-09-10 22:58:03

Como klædte Leipzig af i CL-debut

Italienske Como havde ingen problemer mod et kønsløst Leipzig-hold i klubbens første Champions League kamp nogensinde. Her sejrede hjemmeholdet med 4-1, hvor Martin Baturina, Anastasios Douvikas, Assane Diao og Maximo Perrone kom på tavlen for hjemmeholdet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 3. runde

søndag 13. sep

RBL

vs

HAM

For første gang nogensinde skulle Como Calcio vise sig frem på den største europæiske fodboldscene - Champions League. 

Her tog italienerne imod tyske RB Leipzig, der var tilbage efter to års fraværs fra den fineste klubturnering. 

Como har også fået en fornuftig start på tilværelsen i den hjemlige liga med syv point i de første tre kampe. 

Og den gode formkurve formåede Cesc Fabregas’ tropper i den grad at bygge videre på. 

Her skulle hjemmeholdet blot bruge et kvarter på at komme i front. 

Et fladt indlæg fra højre side endte i fødderne på Leipzigs Ridle Baku. Tyskeren formåede dog ikke at cleare den ordentligt.  

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Como klædte Leipzig af i CL-debut
Foto: Piero Cruciatti/AFP/Ritzau Scanpix

Det straffede Comos Martin Baturina, som efter scoringen kunne skrive sig ind i historiebøgerne som Comos første målscorer i Champions League. 

Leipzig havde efterfølgende svært ved at finde fodfæste, og det var noget, som italienerne udnyttede.  

Et hullet Leipzig-forsvar overså en fuldstændig fri Anastasios Douvikas, som havde fri passage ned mod Leipzig-keeperen og kunne sende den stensikkert ind til 2-0. 

Det blev ikke til flere mål før pausen, og Como kunne derfor gå til halvleg med en tomålsføring mod et ufarligt mandskab fra Leipzig. 

Kort efter anden halvlegs start forsatte Como, hvor de slap fra. 

Her tilfaldt bolden Nico Paz ude i højre side. Argentineren sendte den videre til Assane Diao, som sendte den ind til 3-0 fra en skarp vinkel. 

Nu begyndte det for alvor at ligne en tysk rundbarbering. 

Men trods et fåtal af chancer bragte Leipzig spændingen tilbage i opgøret. 

Den serbiske midtbanespiller Andrija Maksimovic endte med bolden foran fødderne og fik efter et elegant indersidespark dirigeret kuglen op i venstre hjørne fra kanten af feltet. 

Trods scoringen havde Leipzig fortsat svært ved at skabe chancer på Comos halvdel, og et tysk comeback kom derfor aldrig på tale. 

Como cementerede sejren til allersidst gennem Maximo Perrona, som satte det endegyldige punktum på resultatet med sin scoring til 4-1. 

Dermed blev Comos Champions League-debut en succesfuld en af slagsen. 

I næste runde skal Como en tur til Rotterdam, da man skal møde Feyenoord. 

I samme runde møder Leipzig også en hollandsk modstander i form af PSV. 

Podcast Cover

FCK kan tvinge pokalfinalen til Jylland

Hattrick | Afsnit 18

Hvor skal pokalfinalen 2027 spilles? Det vides endnu ikke, men Bold kan fortælle, at der arbejdes på, at ingen af finalisterne må 'have hjemmebane'. Det kan tvinge kampen til det jyske.

Læs mere
-15:45

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 3. runde

søndag 13. sep

RBL

vs

HAM

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce