





Det kan gå hurtigt i fodbold. Rigtig hurtigt.
Champions League-opgøret mellem Slavia Prag og Lens er et lysende eksempel på dette.
Første halvleg foregik i et roligt tempo, men efter pausen stak det af i Tjekkiet.
Mikulas Konecny kom ind efter pausen, og tre minutter senere blev forsvarsspilleren udvist.
Alligevel var det værterne, der kom foran med et mål af Danijel Sturm.
Lens pressede på, og det gav pote i det 73. minut.
Artiklen fortsætter efter billedet

Abdallah Sima var hurtigst på en ripost, og så var der balance i regnskabet.
Sturm ville ikke nøjes med blot ét mål, og i det 88. minut sendte han Slavia Prag på sejrskurs.
Derefter accelererede Lens for alvor og fik scoret to gange i overtiden.
Først Florian Thauvin med et udligningsmål med hovedet, og så kunne Ruben Aguilar sikre sejren efter en forsvarskoks fra Slavia Prag-forsvaret.
På fem minutter gik Slavia Prag fra tre point til nul, mens Lens på den anden side kunne rejse sejrrigt hjem.

FCK kan tvinge pokalfinalen til Jylland
Hattrick | Afsnit 18Hvor skal pokalfinalen 2027 spilles? Det vides endnu ikke, men Bold kan fortælle, at der arbejdes på, at ingen af finalisterne må 'have hjemmebane'. Det kan tvinge kampen til det jyske.
Læs mere
Lens
Slavia Prag
Champions League

























