2026-04-27 12:08:00

Tullberg beskytter Franculino: I skal skyde på mig

Franculino leverede igen et undervældende indhop, og det satte Mike Tullberg efterfølgende ord på.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Aarhus
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

AGF

0 - 0

FCM

Franculino var Superligaens helt store oplevelse i efteråret.

En skade har dog spoleret det meste af angriberens forår, og selv om Superliga-topscoreren nu er tilbage, har han langt fra imponeret, når han er kommet på banen.

I søndagens opgør mod AGF, der endte 0-0, var Franculino igen mere eller mindre usynlig, og det satte Mike Tullberg ord på efterfølgende.

- Jeg håbede, at de to chancer, som Cho missede, at der også kunne falde sådan en chance til Franculino, for så sparker han den ind.

- Fysisk er han desværre ikke der, hvor han skal være, men det er mig, som I skal skyde på og ikke drengen selv.

- Han vil gerne bare spille fodbold, og så har han været noget svært igennem i forhold til Alamara, der er hans bedste ven, og det er noget, der langt vigtigere end fodbold.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Tullberg beskytter Franculino: I skal skyde på mig
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Jeg valgte at skifte ham ind, og det gjorde jeg ikke mod Sønderjyske, fordi jeg ikke følte, at det var rigtigt. Jeg skiftede ham ind, fordi jeg håbede, at han kunne opsnappe en bold derinde.

- Det skete så ikke, og vi kom til at presse lidt mere. Der faldt han så lidt ud, men det var mit valg at skifte ham ind, så det er mit ansvar og ikke hans.

- Men det er klart, at vi skal have ham i en anden forfatning, end den han er i lige nu, siger Tullberg.

Mike Tullberg henviser til Alamara Djabi, der i sidste weekend blev alvorligt såret i et knivstikkeri.

21-årige Franculino står noteret for 55 mål og 13 oplæg i 107 kampe for FCM. 

Angriberen fik et gult kort mod AGF og misser derfor opgøret mod Viborg på grund af for mange karantænepoint.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

AGF

0 - 0

FCM

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce