2026-03-24 10:23:00

Ny duo imponerer FCN-chef: Wow, for en start

FCN-cheftræner Jens Fønsskov Olsen er imponeret over Ibrahim Adel og Lamine Sadios første tid i klubben. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Farum
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

FCN

2 - 1

BIF

Ibrahim Adel stemplede søndag eftermiddag ind for FC Nordsjælland. 

Den 24-årige egypter scorede et flot mål, og han kombinerede flere gange godt med holdkammeraterne - særligt Lamine Sadio, der også lagde op til en scoring. 

Begge spillere er nye navne i FCN-truppen dette forår, og efter søndagens opgør mod Sønderjyske høstede de store roser fra cheftræner Jens Fønsskov Olsen. 

- Wow, for en start, de (Lamine Sadio og Ibrahim Adel, red.) har lavet på hver deres måde. 

- De kompetencer, de har, giver os bare endnu flere muligheder oppe foran lagt oveni hatten på de dygtige individualister, som vi også har. 

- Det kan skabe et relationelt spil med masser fart og noget direkthed, som klæder os, så vi kan variere noget mere, siger FCN-træneren til Bold.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ny duo imponerer FCN-chef: Wow, for en start
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Hvor gode kan de blive? 

- De kan blive rigtig dygtige. Det er der ikke nogen tvivl om, der er højt til loftet, siger Jens Fønsskov Olsen. 

Selv om Jens Fønsskov Olsen er vældig tilfreds med Lamine Sadio og Ibrahim Adels start, maner han til en smule tålmodighed. 

- Nu skal vi lige lære dem noget bedre at kende, de har ikke været her så længe endnu, men med den her start ser det meget godt ud, slutter en tilfreds FCN-cheftræner.

Ibrahim Adel ankom i januar til FC Nordsjælland fra Al-Jazira. Han er i første omgang blevet lejet, men FCN har også en købsoption med.

18-årige Lamine Sadio blev i december præsenteret i FCN, hvor han kom til fra Right to Dream-akademiet.

Podcast Cover

Planen er lagt: Bischoff fortsætter i rugeklub

Hattrick | Afsnit 62

Der er stadig flere spørgsmål end svar i sagen om Clement Bischoff i Salzburg, hvor den danske kantspiller fortsat er helt ude i kulden. 

Læs mere
-17:01

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

FCN

2 - 1

BIF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce