Vaboue Doumbia er ny mand i FC Nordsjælland.
Klubben fra Farum har hentet den 18-årige ivorianer i ASEC Mimosas fra hjemlandet.
Planen for Doumbia er i første omgang, at han skal med klubben på træningslejr i Østrig, hvorefter han skal være en del af U19-truppen.
Hovedpersonen er glad for aftalen, og han drømmer samtidig stort.
- Jeg er meget glad for at være her i FC Nordsjælland, og jeg vil gøre alt for at leve op til den tillid, som klubben har vist mig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I fodbold er det vigtigt, at man både kan arbejde hårdt og være modig i sit spil, og jeg har tænkt mig at leve op til begge dele, så jeg kan tage det næste skridt som fodboldspiller og gøre det godt for klubben.
- Og jeg håber, at jeg i løbet af min tid kan hjælpe holdet med at komme i Champions League. Det er min drøm, siger han til klubbens hjemmeside.
Læs mere om den nye FCN-spiller her.

VM Morgenbriefing: Sverige overlever - Tyskland snubler
Hattrick | Afsnit 122I nat blev endnu fire nationer klar til knockoutfasen ved VM.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga


































