FC Nürnberg og Taylan Duman har valgt at forlænge samarbejdet.
Det har 2. Bundesliga-klubben meldt ud på deres hjemmeside, hvor Duman i den grad jubler over aftalen.
Han har nemlig været hårdt ramt af skader i denne sæson, og derfor glæder det ham, at Nürnberg stadig vil satse på ham.
- Efter den hidtil sværeste tid i min karriere er jeg meget glad for at kunne forlænge min kontrakt med klubben. Vi er slet ikke færdige endnu, lyder det fra Taylan Duman.
Midtbanespilleren står noteret for blot fire kampe i denne sæson.
Først kom han galt afsted med sin ankel, som holdt ham ude i to måneder. Han fik så comeback i et opgør mod Holstein Kiel, men det blev en kort fornøjelse.
Duman blev nemlig igen skadet med sin ankel, og det holder ham stadig ude på nuværende tidspunkt.
Nürnberg har ikke skrevet, hvor lang 25-årige Taylan Dumans nye kontrakt med klubben er.
I 2. Bundesliga-klubben er Taylan Duman desuden holdkammerat med danske Peter Vindahl, som er på leje i klubben.

Nürnberg
2. Bundesliga


































