Nürnberg-træner Miroslav Klose har kontraktudløb efter indeværende sæson.
Den tidligere måltyv har desuden givet udtryk for, at han endnu ikke har hørt noget om en kontraktforlængelse i klubben.
- Jeg har ikke hørt noget som helst. Jeg er helt udenfor. For mig er det arbejdet her, der tæller, sagde Klose til Bild.
Udtalelsen fik Nürnberg-fansene til at blive nervøse, da klubben er ved at finde formen efter en svær sæsonstart.
Nürnberg er nemlig ubesejret i de seneste fem ligakampe i 2. Bundesliga.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nu har sportsdirektøren i den tyske klub manet til ro i forhold til Kloses fremtid.
- Vi har talt sammen og besluttet, at vi nu først vil fokusere på kampene op til vinterpausen, siger sportsdirektør Joti Chatzialexiou til Nürnbergs hjemmeside.
Klose blev ansat i Nürnberg i sommeren 2024.
Han kom til klubben efter 24 kampe som cheftræner for SCR Altach i Østrig.
Tidligere har han haft forskellige roller i Bayern München og været assistent for det tyske landshold.

Nürnberg
Tyskland 2. Bundesliga


































