FC Roskilde har netop offentliggjort en stor nyhed.
Fra årsskiftet overgår NordicBet Liga-klubben til et deltidssetup, efter at man de seneste fire år har kørt med et bibeskæftigelsessetup.
Her har spillertruppen passet et fuldtidsarbejde eller fuldtidsstudie, hvorefter de er mødt ind til træning om eftermiddagen fire gange om ugen.
I det nye setup vil spillertruppen have mulighed for at passe et arbejde eller studie ved siden af fodbolden frem til kl. 13, hvorefter de tidlig eftermiddag kan møde til træning.
For adm. direktør i FC Roskilde, René Christiansen, betyder det meget, at klubben opgraderer sit sportslige setup.
- Vi er klar over, at vi i en længere periode har været bagud på vores sportslige setup, og at vi måske i perioder over de seneste år har overpræsteret. Det er selvfølgelig noget, vi glæder os over har kunne lade sig gøre, og det er samtidig et vidnesbyrd om, at vi har gjort mange andre ting rigtigt for at lykkes.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men vi er også bevidste om, at der skal skrues på de rigtige knapper, for at fortsætte den gode udvikling. Vi har arbejdet hen mod det længe, og nu er tidspunktet rigtigt i forhold til at overgå til et deltidssetup.
- Rammerne er bedre end nogensinde, opbakningen er stor og fundamentet er stabilt – tre ting der har været vigtige for ejerkredsen, før skridtet skulle tages.
- Det har samtidig været vigtigt for os, at setuppet skulle give mening for vores spillertrup. Nogle klubber med deltidssetup vælger at træne om formiddagen, men det har vi ikke valgt.
- Vi synes, at forudsætningerne for at passe et andet arbejde eller studie er bedre med fodboldtræning tidlig eftermiddag, så truppen kan møde ind på deres civile arbejde fra morgenstunden, fortæller René Christiansen.
FC Roskilde indtager sidstepladsen i NordicBet Liga. De har 11 point op til B.93 på den rigtige side af stregen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Roskilde
Betinia Liga


































