En periode med prøvetræning har vist, at der er krummer i Kasper Heerfordt.
Han har vist sig frem for FC Roskilde, og det har nu udmøntet sig i en permanent aftale, som træder i kraft med øjeblikkelig virkning og frem til efter sæsonen.
Det meddeler Roskilde-klubben på sin hjemmeside.
- Kasper har tidligere været i klubben i ungdomsårene og har nu trænet med i hele opstarten, ligesom han også deltog i vores træningslejr. Derudover har han fået en del spilletid i træningskampene.
- Vi har derfor valgt at tilknytte ham frem til sommer i første omgang. Kasper er et fysisk pragteksemplar med en fantastisk indstilling til tingene.
- Det bliver spændende at følge hans udvikling. Han dækker både wingback og kan også spille i tre-back-kæden, siger sportschef Anders Theil til klubbens hjemmeside.
Den 20-årige højre back har senest været i USA, hvor han har repræsenteret Florida Atlantic Owls på college-niveau.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Roskilde
Betinia Liga






























