- Jeg kunne se, at tiden var ved at rinde ud. Så jeg kiggede ud på trænerne og fik lov at gå med op.
FC Roskilde lignede et hold, der havde udspillet deres chance for oprykning i 2. division.
Divisionsklubben var bagud 3-2 mod AB fredag, og stadionuret havde passeret de 90 minutter.
Men dybt inde i tillægstiden fik Roskilde et hjørnespark, og så stjal Marco Brylov alle overskrifterne, da han scoret noge af et mål.
Bold har fået tilsendt videoen af Sport Live, som du kan se i artiklen her.
- Jeg tænkte, at jeg ville holde holde mig lidt ude i feltet i en fri position, og så håbe på, at der ville dumpe noget ned.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Og så ville lykken, at den landede perfekt, og så afsluttede jeg, som jeg nu gjorde, griner keeperen til Bold.
- Det var en vanvittig følelse. Men også en følelse, jeg ikke har oplevet før. Det var megafedt, fortæller Marco Brylov, der samtidig fortæller, at han ikke hørte efter, hvad holdkammeraterne sagde.
- Vi skulle bare hurtigt tilbage og se, om vi kunne få en pind mere.
Det blev dog ikke til en pind mere.
Kampen sluttede 3-3, men kassen fra den 28-årige målmand kan vise sig at være utrolig vigtig.
Resultatet betyder, at FC Roskilde nu er seks point efter Aarhus Fremad med tre kampe tilbage af sæsonen, og derfor stadig har mulighed for at rykke op.
- Det er klart, at det ser svært ud, men det kan vise sig at være et vigtigt point at få med. Det er bedre end ingen point, lyder det fra keeperen.

FC Roskilde
CampoBet 2. division




































