Schalke har forlænget med en af deres egne. Vitalie Becker har forlænget sin kontrakt, så den nu løber til sommeren 2030.
Den tyske venstreback har taget turen op gennem Schalkes akademi. Fra U9 til nu at spille for førsteholdet, der skal til at gøre comeback til den tyske Bundesliga efter oprykningen i sidste sæson.
Becker fik sin debut i oprykningssæsonen, og det blev derefter til 21 kampe i den tyske 2. Bundesliga.
Fodbolddirektør i Schalke, Youri Mulder, er glad for at have lavet en ny kontrakt med venstrebacken, der har taget store skridt i karrieren, særligt i sidste sæson.
- Han er en Knappenschmiede-spiller, der tog et stort skridt fremad i vores oprykningssæson. Vita har imponeret os med evnerne på bolden sammen med alt det hårde arbejde, mod og passion, siger fodbolddirektøren til Schalkes hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Vitalie Becker havde kontraktudløb næste sommer og har altså lagt yderligere tre år på sin kontrakt. Nu ser han frem til at spille i den bedste tyske række.
- Nu har jeg chancen for at spille Bundesliga med min klub. Det er helt specielt.
Vitalie Becker og Schalke begynder Bundesligasæsonen mod Augsburg den 30. august.

FCK's røverkøb og Brøndbys nye stjerne
Hattrick | Afsnit 176Diant Ramaj er tilbage, mens Thapelo Maseko er et helt nyt ansigt i FC København, og vi runder begge navne. Sydafrikaneren har FCK fået til en god pris.
Læs mere
Schalke 04
Bundesliga



























