Super Lig -Fenerbache-træner om Özil: Har haft sin tid
Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix
2022-06-03 18:16:01
Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix

Fenerbache-træner om Özil: Har haft sin tid

Jorge Jesus har ikke umiddelbart planer om at lade Mesut Özil komme tilbage i Fenerbahce-truppen, efter han blev smidt af holdet tidligere på året.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mesut Özil har ikke været i kamp for Fenerbahce siden den 20. marts.

Tyskeren blev nemlig smidt af holdet på grund af dårlig opførsel, men kreatøren var for nylig ude og sige, at han regner med at afslutte karrieren i den tyrkiske klub, som han har kontrakt med indtil sommeren 2024.

Det ser dog ikke ud til, at der i fremtiden bliver meget spilletid til den tidligere Arsenal og Real Madrid-spiller.

Jorge Jesus, som er træner i Fenerbahce, siger nemlig, at han ikke har planer om at lade Özil komme tilbage i truppen.

- Han har haft sin tid og plads. Han har en god track record i Tyrkiet. Det kan ingen tage fra ham. Han er en spiller berømt over hele verdenen.

- Men jeg har også mine egne idéer om klubben, og jeg fastholder den beslutning, der er truffet omkring ham, siger han under et pressemøde.

Özil har indtil videre spillet 37 kampe for Fenerbahce, hvor det er blevet til ni mål og 3 målgivende afleveringer.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce