Dévy Rigaux blev i slutningen af maj præsenteret som ny teknisk direktør i Feyenoord.
Rotterdam-klubben hentede Rigaux i Club Brugge, hvor han var sportsdirektør.
Rigaux har på trods af sin korte ansættelsen som teknisk direktør i Feyenoord allerede raget uklar med Dick Advocaat.
Dévy Rigaux ville på et pressemøde sammen med Feyenoords administrerende direktør, Robert Eenhoorn, ikke give et definitivt svar på cheftræner Robin van Persies fremtid i klubben.
Det faldt ikke i god jord hos Advocaat, der i den forgange sæson har haft en rådgivende rolle i Feyenoord og arbejdet tæt sammen med Van Persie.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg syntes, det var latterligt. Med al respekt for en teknisk direktør, men det er bare en glorificeret chefscout.
- Og nu vil de gøre ham til den afgørende mand i klubben? Den administrerende direktør burde være chefen, siger Dick Advocaat ifølge HLN.
Dick Advocaats kontrakt som rådgiver i Feyenoord udløb i slutningen af maj, og det tyder ikke på, at den bliver forlænget.
Den 78-årige hollænder er landstræner for Curacao, der deltager i sommerens VM-slutrunde.

Feyenoord
Æresdivisionen


































