Når den spanske Super Cup løber af stablen i februar, bliver det ikke i Saudi-Arabien, som det har gjort de seneste år.
I stedet bliver det afholdt i Tyrkiet og mere præcist Istanbul.
Miniturneringen med de fire hold vil blive spillet fra den anden til den sjette februar.
Turneringen består af de forsvarende La Liga-mestre fra FC Barcelona sammen med Real Madrid, hvor også Copa del Rey-vinderne fra Real Sociedad sammen med Atletico Madrid skal deltage.
Artiklen fortsætter efter billedet

Barcelona begynder den anden februar mod Atletico Madrid. Her skal de spille på Fenerbahçes stadion Chobani Stadium, og den kan ses på Bold med Bold+.
Ligeledes gælder det også Real Sociedad og Real Madrid, der skal i aktion i Istanbul dagen efter, den tredje februar. Den kamp bliver spillet på Tüpraş Stadium, der er hjemmebane for Besiktas.
Vinderne af de to opgør mødes i finalen den sjette februar, som naturligvis også kan ses på Bold.
Den kamp bliver spillet på Rams Park, som normalt er hjemmebane for Galatasaray.

Real Sociedad
Real Madrid
Barcelona
Atletico Madrid
Supercup




























