2026-08-11 11:05:39

Håkon Kristiansen skifter til Randers

Randers FC oplyser, at man henter Håkon Kristiansen til klubben, hvor den nye nordmand skal være assistent for cheftræner Rasmus Bertelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 4. runde

søndag 16. aug

RAN

vs

FCK

En ny assistent er landet i Randers FC.

Kronjyderne har været på jagt efter en højre hånd til cheftræner Rasmus Bertelsen, efter at Michael Ravn og Fatah Abdirahman tog videre i karrieren.

Nu er man kommet i mål, da Håkon Kristiansen er blevet ansat.

Det oplyser Randers på sin hjemmeside, hvor fodbolddirektør Søren Pedersen jubler over ansættelsen.

- Vi har været igennem en grundig proces og kigget på flere forskellige kandidater, og vi er rigtig glade for, at valget er faldet på Håkon. Han er en talentfuld og ambitiøs træner, som kommer med nogle gode referencer fra Norge, og vi har også fået rigtig gode anbefalinger fra trænere med kendskab til 3F Superliga.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Håkon Kristiansen skifter til Randers
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Samtidig synes vi, det er spændende at få inspiration udefra og få nye perspektiver ind i vores trænerteam. Vi tror på, at Håkon passer rigtig godt ind i den måde, vi gerne vil arbejde på, siger fodbolddirektør Søren Pedersen.

Kristiansen har senest været i norske HamKam.

Han har første træningsdag onsdag for kronjyderne, og nordmanden glæder sig.

- Jeg glæder mig helt vildt til at begynde arbejdet i Randers. Det er en stor mulighed for mig som fodboldtræner og for min familie, som glæder sig til et eventyr i Danmark. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af byen, klubben, alle på kontoret, trænerne og spillerne.

- Nu er jeg klar til at gøre alt, hvad jeg kan, for at vi hver eneste dag kan blive et lidt bedre fodboldhold, lyder det fra Håkon Kristiansen.

Podcast Cover

Højbjerg spøger i Premier League

Hattrick | Afsnit 170

Dagens Hattrick starter Brøndbys køb af Stuttgart-backen Christopher Olivier. De blågule har længe ville have den østrigske spiller, og Stuttgart tror stadig på ham. 

Læs mere
-12:39

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 4. runde

søndag 16. aug

RAN

vs

FCK

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce