





Oscar Buch er topscorer for FC Fredericia, men var alligevel helt ude af truppen.
Det havde angriberen svært ved at forstå, og han fortalte til Bold, at han er glad for, at han snart er fortid i Fredericia.
- Jeg er 100 procent fit, træner godt og gør mine ting.
- Det er præcis den samme Oscar Buch, der møder op til træning, som da jeg var en højt prioriteret spiller og topscorer i FC Fredericia i efteråret, så jeg undrer mig meget, men glæder mig derfor over at have kontraktudløb om godt 2 måneder, lød det fra Buch den 24. april.
Søndag var angriberen så igen med for Fredericia efter at have været helt ude i tre kampe i streg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Buch kom således på banen i anden halvleg i søndagens 3-3-kamp mod FC København.
Efter kampen forklarede Michael Hansen, hvorfor angriberen igen var med.
- Der havde jeg valgt nogle andre til truppen, og denne gang var der andre, der ikke var med. Denne gang var Eskild Dall ikke med, der ellers har fået indhop på det seneste.
- Det handler om at være skarp, når man får mulighederne på grund af konkurrencen, og så vælger jeg dem, som, jeg tror, kan gøre det bedst muligt, siger træneren.
Bold spurgte herefter Michael Hansen, om der er blevet redet nogle tråde ud med Buch, eftersom angriberen igen var med.
- Jeg er fodboldtræner, og jeg stiller det bedste fodboldhold, som jeg kan.
Så det har kun været af sportslige grunde, at han ikke har været med?
- Ja, det har det. Det har jeg også svaret i de seneste tre uger, siger Michael Hansen.
29-årige Buch står noteret for 17 mål i 53 kampe for FC Fredericia.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
FC Fredericia
3F Superliga


































