Silkeborg IF og FC Fredericia tog lørdag hul på sæsonforberedelserne med en testkamp på JYSK Park.
Her vandt fredericianerne 2-1 i en kamp, der – ligesom resten af landet – var ramt af heftig varme.
Ifølge FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen, var der inden opgøret overvejelser om, hvorvidt kampen overhovedet skulle spilles.
Det fortæller Michael Hansen til Fredericia Dagblad.
- Det var en kamp, vi overvejede, om vi overhovedet skulle spille på grund af varmen. Det var ret voldsomt, og ikke noget, vi oplever ret mange gange i løbet af en karriere i Danmark, fortæller Hansen ifølge mediet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I pausen jokede vi med, at mange af de spillere, der drømmer om at komme til Sydeuropa og spille, nok skulle revurdere den drøm.
Fredericia skal næste gang i aktion mod tyske Holstein-Kiel.
Silkeborg IF skal i næste testkamp møde FC Midtjylland, mens man senere på sommeren møder Aarhus Fremad og AaB.

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF
Hattrick | Afsnit 13FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.
Læs mere
FC Fredericia
3F Superliga

























