Frem har forstærket sig i de bagerste geledder.
2. divisionsklubben har nemlig hentet Oskar Møller i Kolding IF, og den unge forsvarer har spillet 12 kampe for Kolding-klubben i 2. division i efteråret.
22-årige Møller siger til Frems hjemmeside, at han ser frem til at spille foran de passionerede Frem-fans.
- Boldklubben FREM er en klub, som tiltaler mig meget. Klubben har en fed fankultur, og det glæder jeg mig til at være en del af. Jeg glæder mig til spille for Boldklubben FREM og til at møde alle de andre spillere og alle dem omkring holdet, siger Oskar Møller til Frems hjemmeside.
Martin E. Jensen fra Frems sportsudvalg beskriver den nye Frem-spiller som en spiller med stor fart, der også har meget fysik.
- Oskar er en klippestæk og hurtig midtstopper og god med fødderne og en spiller, som aldrig giver op – perfekt type spiller til vores trup, siger Martin E. Jensen til klubbens hjemmeside.
Møller har også en fortid i Brønshøj og Rønne.


BK Frem
CampoBet 2. division































