Fremad Amager tager afsked med en angriber.
Der er tale om 18-årige Alexander Johansen, som er et produkt af klubbens eget talentarbejde.
- Vi sender Alex videre – og det føles jo altid lidt kedeligt når det er en af klubbens egne drenge. Men omvendt så skal vi være glade for den gode tid, vi har haft sammen – og som jeg personligt har haft med Alex, udtaler cheftræner Christian Iversen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Johansen, som fylder 19 år senere på måneden, nåede at optræde 36 gange for Fremad Amagers seniorhold.
Det fremgår ikke, hvor angriberen fortsætter karrieren, men det virker sandsynligt, at der er tale om et skifte til Hvidovre i 1. division.

Fremad Amager





























