Tre nederlag og dermed farvel og tak efter gruppespillet.
Gabons AFCON 2025 blev alt andet end mindeværdigt, og det tager regeringen i det centralafrikanske land nu konsekvensen af.
Regeringen har offentliggjort et officielt statement, der samtidig er blevet læst højt på nationalt fjernsyn.
The Athletic gengiver udmeldingen således:
Artiklen fortsætter efter billedet

- På grund af den skandaløse præstation ved AFCON 2025 og med tanke på de mange konsekvenser, som står i diametral modsætning til de værdier om etik og at være forbilleder, som landet står for, har regeringen besluttet: at afskedige trænerstaben, at suspendere landsholdet på ubestemt tid og at fjerne spillerne Bruno Ecuele Manga og Pierre-Emerick Aubameyang fra holdet.
37-årige Bruno Ecuele Manga står noteret for 105 optrædener for Gabon, mens ét år yngre Aubameyang har spillet 83 landskampe og scoret 40 mål.
Gabon tabte til Cameroun, Mozambique og Elfenbenskysten ved de afrikanske mesterskaber.

Africa Cup of Nations
Gabon

































