Den belgiske storklub Genk har ansat 56-årige Thorsten Fink som klubbens nye cheftræner.
Det bekræfter klubben onsdag på sin hjemmeside.
- Genk er et af de bedste hold i ligaen og en klub med en vidunderlig fortid. Som mange andre involverede i klubben var min far kulminearbejder. Hårdt arbejde er en værdi, som jeg har arvet hjemmefra og ønsker at udbrede her. Desuden deler klubben og jeg den samme fodboldfilosofi, siger den nye cheftræner til klubbens hjemmeside.
Genk har hentet Thorsten Fink fra Sint-Truiden, hvor han nåede at stå i spidsen i 42 kampe.
Udover Sint-Truiden har Fink en fortid i klubber som Vissel Kobe, Riga FC Grasshoppers, HSV og FC Basel.
I Grasshoppers var han cheftræner for danske Lucas Andersen.


Genk
Jupiler Pro League




































