Onsdag aften skal Go Ahead Eagles forsøge at spille sig et skridt nærmere sin første pokaltitel.
Klubben møder PSV i semifinalen af KNVB Cup, og her må de altså se bort fra sin topscorer.
Danske Jakob Breum meldes nemlig ude resten af sæsonen med en brækket fod, og det er Go Ahead Eagles-træner Paul Simonis meget træt af.
- Jeg er virkelig irriteret over det - at jeg mister MIN topscorer. Søren Tengstedt mistede vi allerede for et par uger siden. Det er et kæmpe tilbageslag. Vi mister så meget kvalitet.
- Men det giver naturligvis plads til, at andre drenge kan vise frem sig igen, selvom det selvfølgelig kommer til at stoppe på et tidspunkt, siger Paul Simonis ifølge De Telegraaf.
Det er en skade i foden, der holder Søren Tengstedt ude. Jakob Breum har scoret ti mål og lagt op til seks i denne sæson.
Opgøret mellem Go Ahead Eagles og PSV fløjtes i gang onsdag klokken 20:00.

Go Ahead Eagles
Æresdivisionen



































