2026-07-19 10:53:00

Deschamps forklarer stop: Miljøet var uudholdeligt

Didier Deschamps forklarer, at han traf beslutningen om at stoppe for det franske landsholds skyld. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Didier Deschamps har stået i spidsen for det franske landshold for allersidste gang. 

Allerede i januar annoncerede den 57-årige cheftræner, at han ville stoppe efter sommerens VM-slutrunde, som sluttede lørdag aften med et 4-6-nederlag til England. 

Efter kampen satte Deschamps ord på beslutningen, som ikke har været let for den nu tidligere landstræner. 

- Jeg har besluttet, at det skulle slutte. Og jeg siger helt ærligt, at jeg ikke gjorde det for min egen skyld, men for det franske landsholds skyld, indleder han.

Især kritikken fra den franske presse og befolkning endte med at blive for meget, forklarer han videre.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Deschamps forklarer stop: Miljøet var uudholdeligt
Foto: Chandan Khanna/AFP/Ritzau Scanpix

- Der var blevet skabt et miljø omkring mig, som var så uudholdeligt, at det ikke var noget, det franske landshold fortjente.

- Det skete ikke fra den ene dag til den anden. Jeg tænkte grundigt over det. Siden min afgang blev offentliggjort, har det været meget bedre for landsholdet.  

- Jeg kunne have truffet beslutningen før VM eller under turneringen, men det ønskede jeg ikke, fordi jeg har alt for stor respekt for det franske landshold, siger han ifølge RMC Sport.

Didier Deschamps nåede 187 kampe som fransk landstræner.

Podcast Cover

Sure Zorniger og europæiske drømme

Ugens Suppe | Afsnit 2

Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?

Læs mere
-45:35

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce