
Hearts har været den helt store åbenbaring i skotsk fodbold i denne sæson, hvor holdet overraskende topper Premiership.
Et nederlag mod St. Mirren senest gav bange anelser om gummiben, men tirsdag aften kom klubben tilbage på ret køl med en 1-0-sejr over lokalrivalerne Hibernian.
Hearts er dermed seks point foran Rangers, der har en kamp i hånden, og de to hold brager sammen i næste runde.
- Det var rodet og uskønt, sådan er derbykampe. Uden den erfaring, vi mangler i holdet, spillede mange af vores drenge den type kamp for første gang, siger Hearts-træner Derek McInnes til BBC.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg føler altid, at vi har et mål i os. Det er meget sjældent, at vi ikke scorer. Sikke et fantastisk øjeblik for os. Tynecastle var et så smukt syn.
Rangers skal onsdag aften op imod Jens Berthel Askous Motherwell, der altså kan give en hjælpende hånd til Hearts ved at snuppe point fra storklubben.

Hearts
Premiership
































