Hobro har allerede funder afløseren for Mads Freundlich, som er skiftet til Silkeborg IF.
Zander Hyltoft, som har trænet med de seneste uger, har landet en aftale med NordicBet Liga-klubben.
Det skriver Hobro på sin hjemmeside.
28-årige Zander Hyltoft har fået en treårig kontrakt, og det er de godt tilfredse med i Hobro-lejren.
- Zander er en spiller vi har haft på vores radar i en årrække og nu er timingen rigtig for alle parter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Zander er en solid og stærk central midtbanespiller med et enormt løbepensum, der både kommer til at bidrage med spillet på banen, men også i omklædningsrummet, hvor han qua sin erfaring og alder kommer til at bidrage til vores trup.
- Vi er rigtig glade for tilgangen af Zander samt at vi hurtigt har fundet en fuldgod erstatning for Mads (Mads Freundlich red.), siger teknisk chef Lars Justesen.
Zander Hyltoft var senest i svenske Trellleborg, men han har også blandt andet en fortid hos Vendsyssel, Jammerbugt og Hobro, som han altså nu vender hjem til.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hobro
Betinia Liga

































