Efter 58 kampe og syv mål er det slut for Frederik Elkær i Hobro-trøjen.
På den norske Deadline Day blev danskeren nemlig solgt til Eliteserie-klubben Lillestrøm.
Den nu tidligere Hobro-profil fortæller til bold.dk, at det ikke har været helt nemt at sige farvel til NordicBet Liga-klubben.
- Det er meget vemodigt. Det er virkelig en klub, som jeg holder meget af. Jeg har nydt at være der. Det var været et fantastisk hold og en fantastisk gruppe i de fire år i Hobro. Det er en dejlig klub, og man har det godt. Det er sådan en lille familieklub, siger Frederik Elkær til bold.dk.
Hvad har det givet dig at være i Hobro?
- Som spiller har jeg været med til at udvikle mig til at tage et step op fra ungdomsfodbold til 1. division og Superligaen. Jeg kom fra Viborg og skulle ind i et nyt omklædningsrum, og jeg skulle skifte skole. Det har givet mig en del menneskeligt.
Artiklen fortsætter efter billedet

For den 21-årige back har det været en stor fornøjelse at være en del af Hobros succes i denne sæson, og han tror, at det fortsætter.
- Klubben har fået en rigtig god start, og det har været megafedt at spille. I de seneste tre har vi ligget og kæmpet lidt med det, men jeg tror, at i forhold til klubben og de enkelte spillere, der var bud efter, var der ikke noget, der forhindrede det.
- Nu har vi hentet Lukas Klitten i Serie A. Det er en god erstatning og et godt match. Jeg er sikker på, at Hobro nok skal klare sig rigtig godt, siger Frederik Elkær til bold.dk.
Elkær fortæller ligeledes, at han ikke nåede at sige farvel til Hobro-spillerne, da skiftet til Lillestrøm skete meget hurtigt.
Hobro er lige nu nummer fire i NordicBet Ligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hobro
Betinia Liga


































