I vinter vendte Louka Prip hjem til Hvidovre IF.
Parterne blev i første omgang enige om en kort aftale, men allerede nu er alle så tilfredse, at samarbejdet forlænges yderligere.
Det meddeler klubben fra Betinia Ligaen på sin hjemmeside.
Der er tale om en toårig aftale, skriver Hvidovre Avis i den forbindelse.
Manager Martin Retov er meget tilfreds.
- Louka har vist sig at være præcis den spiller, som vi håbede på. Dygtig og arbejdsom. En rigtig holdspiller som vil Hvidovre det bedste.
- Vi har det godt sammen også i omklædningsrummet. Vi løber den ekstra meter for hinanden, og det er Louka også en stor del af.
- Han er helt tydeligt kommet hjem, og det gavner både ham og os, så vi er glade for at han vil fortsætte, fortæller han.
28-årige Prip har lavet et enkelt mål siden comebacket til Hvidovre IF, der aktuelt ligger til Superliga-oprykning.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Hvidovre IF
Betinia Liga

































